Gunter Damischs
COSMOS

Den aktuelle udstilling åbnede 31.05.2021 og alle værkerne I udstillingen er Sammlung Würth.

Med udstillingen Cosmos får vi nu for første gang på den danske kunstscene et indblik i Gunter Damischs kunstneriske kosmos.

Gunter Damischs værker indtager Kulturforum med det formsprog, der er en del af kunstnerens DNA. En hermetisk lukket verden af snoede sløjfer, indviklede stier og fascinerende, sammenbundne spind. Her møder man hemmelighedsfulde menneskefigurer, der bliver til en befolkning. De lever sammen med amøbelignende dyr i kosmisk harmoni på befolkede øer og i frodige haver i et konstant skiftende univers.

Du ser billedrum uden grænser, centrum og entydig synsvinkel. Løkker og sløjfer trækker spor over farvefladerne. Her er ingen linjer og paralleller, intet herfra og hertil. Ingen klare konturer, men et organisk net som bevægelser igennem tid og rum. Gunter Damisch har på forunderlig vis omsat dette univers til detaljerede malerier i storformat og sindrige skulpturer. Det opleves som om, han nærmest har foreviget et øjebliksbillede.

GUNTER DAMISCHS STI TIL SIT FORMSPROG

For at give dig et lille retrospektivt blik på kunstnerens livslange udvikling, viser vi også Damischs pastose og farveintense drømmeanatomier fra 1980’erne og de tidlige 1990’ere. De rummer hemmelighedsfulde, maskelignende stiliserede figurer, tryllet ned på lærred. Gunter Damisch nævnes ofte i forbindelse med Østrigs “Neue Wilde”, som var et paradigmeskifte i kunsthistorien, og som har et tidsmæssigt sammenfald med Gunter Damischs studietid på kunstakademiet i Wien. Hans tidlige skulpturer opstod i 1980’erne. Dengang var han fascineret af træ, og værkerne afspejler tydeligt kunstnerens interesse for afrikanske masker. Derfor viser vi også en af hans tidlige totemlignende skulpturer, som var blandt de første værker, der fandt vej til Sammlung Würth, der i dag tæller over 18.200 værker i alt.

TREDIMENSIONELT COSMOS

I en rigdom af former udvikler Gunter Damisch sig de seneste årtier hen mod et ganske særligt mikrokosmos, som han også zoomer ud på i et makrokosmos. I kunstnerens senere tredimensionelle værker opstår nye verdner af kegler, blomster, stængler eller endda dyreben. Her ser man specielt kunstnerens lidenskab for små fund fra naturen blive materialiseret i skulpturerne.

Nogle af de intuitivt komponerede skulpturmodeller er bygget af et stillads af grene tilsat indsamlede fund, og alle værker er beboet af de stiliserede menneskefigurer. Herefter bliver modellerne støbt, nogle i bronze, nogle i aluminium. Det er også i dette øjeblik, de indsamlede “tings” værdiløshed omdannes til værdi, når modellen transformeres til metallets uforgængelighed.

DAMISCHS LEG MED ORD

Gunter Damisch har udviklet et særligt ordforråd, hvor usædvanlige sammentrækninger af ord supplerer det fortællende øjeblik, hvor det tvetydige og uhåndgribelige forbliver abstrakt.

Udstilling åbnede d. 27. oktober 2019, og alle værkerne i udstillingen er fra Sammlung Würth.

Garderobefisk, Grisegalop og Elefantbuffet

Finurlige figurer er en del af Karsten Fuges motivverden. Vi støder på dem i fantastiske, imaginære landskaber, men også på forstyrrende steder som Forsøgsområdet, Afgrunden og Redningsbåden. Ved første øjekast bliver det nærmest sjovt, for Karsten Fuges leg med ord vidner om kunstnerens sproglige opfindsomhed. De store ord kombineret med akvarellernes små formater fortæller også om de kontraster, Karsten Fuge benytter sig af. På sin helt egen – og teknisk perfekte måde – formår han at opbygge en illusorisk verden, hvor drøm og virkelighed smelter smukt sammen. Der er ikke et facit på opfattelsen af værkerne, og det giver plads til at overveje figurernes betydning i de drømmeagtige scenarier.

Karsten Fuge yder nemlig sit helt eget bidrag til den surrealistiske retning. En retning, som vi i disse år oplever intensiveret på den nutidige kunstscene. Tendenser, hvor alt ser så fint ud på overfladen, men ved at fordybe sig i værkerne opdager man de mange lag. For noget er ganske øjensynligt, men man fyldes hurtigt med den uhåndgribelige og usynlige stemning.

Forvandlingsbilleder

Et særligt område af Karsten Fuges værker, som er skabt indenfor de senere år, er 75 små forvandlingsbilleder. De enkelte billeder af forskellige formater er overmalede replika kunstværker af kendte kunstnere. Transformationen fra de oprindelige master pieces til et nyt mesterværk i Karsten Fuges surrealistiske formsprog bærer kontrasten fra den retrospektive historie til nutidens forestilling om fremtiden i en anden verden.

Transformationen er ikke en provokerende ødelæggelse af et billede, men en metode, som i den bedste surrealistiske tradition blev brugt til at komme frem til nye nutidige billeder og derved forlænge historien. Faktisk er det som at gå på opdagelse. Zoom blikket ind og se det oprindelige. Zoom ud og se det nye værk.

Skulpturer

På udstillingen ses også små skulpturer lavet af forskellige materialer. Som i malerierne anvender Karsten Fuge som billedhugger også den største omhu i den kunstneriske udførelse og den tekniske implementering. Forskellige velkendte redskaber og fragmenter af ting kombineres på en sådan måde, at absurde, komiske væsener opstår.

Karsten Fuges metafysiske og surrealistiske værker har noget både alvorligt og åndeligt over sig, og samtidigt underbygges værkerne humoristisk af de mange tvetydige titler. Det er som om, vi som beskuere kastes ud i flere bevidsthedsniveauer.

Udstillingen MASTERS & PIECES giver et imponerende overblik over Karsten Fuges stilsikre arbejde gennem de seneste tre årtier, og man må nødvendigvis selv opleve, hvad værkerne gør ved os.

ROBERT JACOBSEN (1912–1993) er en vigtig repræsentantfor abstraktionen i anden halvdel af det tyvendeårhundrede. Hans jernskulpturer, som kom til at revolutionere det skulpturelle formsprog og opfattelsen af skulpturer, er verdensberømte og bredt anerkendt i kunstkredse. Robert Jacobsens formsprog med rumlige konstruktioner, derskulle symbolisere lethed i kontrast til materialet og helt grundlæggende var en leg med modsætninger, varnyskabende. Samtidig formåede den store dansker med sin umiddelbare og ligefremme tilgang til kunsten også at favne og formidle til den brede befolkning.

ROBERT JACOBSEN OG WÜRTH

Robert Jacobsen er også en helt central kunstnerisk personlighed i Sammlung Würth. Allerede i begyndelsen af 1970’erne knyttede Reinhold Würth og Robert Jacobsen et tæt og livslangt venskab, og da Würth byggede nyt domicil i Künzelsau i 1987, blev Robert Jacobsen engageret til at skabe et udendørsskulptur-ensemble. De fem skulpturer i overstørrelse stod endeligt færdigt i 1992. Desværre blev det også Robert Jacobsens sidsteog mest betydningsfulde sene værk overhovedet.

FRIENDS

Med udstillingen FRIENDS bringer vi Robert Jacobsens vigtige kunstneriske møder til live ved at lade hans værker blive dialogiseret med værker af nogle af hans nært forbundne kunstnere eller store inspirationer i perioden. Du kan opleve en del todimensionelle værker i form af malerier og grafik og derigennem visualisere Robert Jacobsens vej mod det tredimensionelle. Se, hvordan han har åbnet rummet fra den flade todimensionelle verden ogpå mesterlig vis omsat det til sit anerkendte, skulpturelle formsprog. Kort sagt vil du opleve at få indblik i Robert Jacobsens inspirationskilder og kunstneriske relationer på rejsen modnye dimensioner. Det siges, at man får det mest retvisende indblik i kunstnerens samlede produktion i Sammlung Würth, som rummer i alt 283 værker af Robert Jacobsen. Nogle af de værker kan man se i udstillingen FRIENDS, hvor Robert Jacobsens værker udstilles i kontekst med denkunstneriske samtid, han både blev inspireret af og selvprægede.

INSPIRATION · RELATION · DIMENSION

Da Robert Jacobsen bosatte sig i Paris i 1947 og indledte sin udvikling af det nye udtryk, fik værkerne form og udtryk under indflydelse af både inspiration og relation til andre samtidskunstnere. På udstillinger studerede han værkeraf Paul Klee, Wassily Kandinsky, Hans Arp og Max Ernst, som var nyttige for ham på vejen til den ny-fundne abstraktion. Særligt kom personlige relationer til danske kolleger som Richard Mortensen, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen til at spille en væsentlig rolle, da disse kunstnere bidrog med deres fantasifulde og legende formsprog, som var særligt kendetegnende for samtiden. Gennem Richard Mortensen blev Robert Jacobsen introduceret til Galleri Denise René i Paris, som fik en centralrolle for billedhuggeren. Her mødte Robert Jacobsen ligesindede kunstnere som Alberto Magnelli, Hans Hartung,Vasarely, Jean Arp, Max Bill, Auguste Herbin og Jean Deyrolle, der senere blev professor ved Kunstakademiet i München samtidig med Robert Jacobsen. På akademiet blev inspirationen også hentet fra værker af Mondrian og Kupka. I perioden satte personligheder som Jean Dewasne og Richard Mortensen også præg på Robert Jacobsens udvikling og formsprog. Navnlig spillede Richard Mortensen med sin brede historiske og teoretiske viden en vigtig rolle i drøftelser om de virulente og æstetiske spørgsmål. Den gensidige indflydelse har sat sine tydelige spor i form af ligheder mellem Mortensens malerier og Robert Jacobsens skulpturer i samme periode. En tid, hvor det snarere var holdninger end formen, værkerne bygger på.

SAMMLUNG WÜRTHS ROBERT JACOBSEN PRIS

Robert Jacobsens særlige plads i Sammlung Würth understreges ligeledes af, at Sammlung Würth hvert andet år tildeler Robert Jacobsen Prisen til en igangværende kunstner, som en hæder for særligt talentfuldt arbejde.

Udstillingens titel understregede de visuelle poetiske fortællinger, som er kunstneren Karl Hurms helt specialiserede univers. Karl Hurm har specialiseret sig i en særlig fantasifuld verden og har skabt et omfattende antal malerier, collager, tegninger og skulpturer.

Han har en klar præference for små tætte formater og er kendt ud over sit eget hjemland (Tyskland) i resten af Europa og USA. Faktisk har han skabt sig et navn indenfor ”Outsider Art” feltet. Kulturforums udstilling med værker udelukkende fra Würths samling var et repræsentativt udvalg af Hurms værker gennem de seneste fire årtier - inklusiv nogle af de seneste værker, der understreger Karl Hurms vedholdende, produktive kreativitet og fantastiske kunstneriske alsidighed.

Walter Wörn studerede på kunstakademiet i Stuttgart under blandt andre Christian Landenberger og Heinrich Altherr. Wörn var medgrundlægger til The Modern Art Society og var ansat på Stuttgarts Tekniske Højskole.

Walter Wörn døde 62 år gammel den 15. oktober. Wörn fulgte den europæisk strømning vitalismen, der begyndte at udvikle sig i 1890’erne. Wörn valgte idealfremstillinger – nøgenstudier af unge mandlige modeller som emnekreds og motivverden – et motiv der traditionelt har afbilledet enheden af krop og ånd (en sund sjæl i et sundt legeme – vitalisme) og idealet for ren sanselighed.

Emil Wachter studerede billedhuggerkunst og maleri under bl.a. Erich Heckel på det statslige Kunstakademi for Bildende Kunst i Karlsruhe, hvorfra han i 1952 tog statseksamen og begyndte at ernære sig som kunstner.

I midten af 1950’erne blev han kendt hos et bredere publikum, specielt for sine betonrelieffer og glasmosaikker m.m. til kirkeudsmykninger rundt omkring i Tyskland. Fra 1958-63 underviste han i maleri på Kunstakademiet i Karlsruhe, hvor han selv tidligere havde studeret.

Fire venner– en forfatter, en grafiker, en billedhugger og en kulturmanager – inviterede over 250 prominente kunstnere, forfattere og filosoffer, præster og politikere samt spirituelle ledere og statsmænd fra alle kontinenter og kulturer til i ord og billeder at formulere deres verdensbillede – deres verdensanskuelse –enten som en vision for verden ved indgangen til det 21. århundrede eller som et selvportræt.

Blandt deltagerne var bl.a. kunstnerne Anselm Kiefer, Maria Lai, Louise Bourgeois, Per Kirkeby, Güther Uecker, Tom Wesselmann, og Michelangelo Pistoletto, forfatterne Bernard Noël, Günter Grass, Czeslaw Milosz, de spirituelle ledere Johannes Paul II, Dalai Lama og Nelson Mandela, menneskerettighedsforkæmperne Rigoberta Menchù Tum, filosofferne Jean Baudrillard, Hans-Georg Gadamer og Jürgen Habermas samt statsmændene Mikhail Gorbatjov, Vaclav Havel og Kofi Annan.

Joan Miró var maler og multikunstner. Han studerede kunst på Escola d'Art des Francisco Gali og tog tegnelektioner på tegneakademiet Cercle Artistic de Sant Lluc. Før første verdenskrig var Miró meget influeret af Paul Cèzannes stil og fauvisterne og deres anvendelse af farver.

Miró var også inspireret af den katalanske folkekunst med den grove, simple udførelse og tunge, sorte konturlinjer i forholdsvis flade billedrum samt af art nouveauens svungne og stiliserede naturinspirerede formsprog. Senere under 1. Verdenskrig var Mirós malerier ligeledes influeret af kubismen og dens opbrudte udtryksform.

Hugo Peters tilbragte skoletiden i Vaihingen (Enz), hvor det fantastiske landskab fascinerede ham inderligt og lagde grundstenen til hans livslange passionerede forhold til naturen og ønsket om at blive maler.

Peters underviste i almen kunstnerisk grunduddannelse på Akademiet for Bildende Kunst i Stuttgart i 59 semestre, og blev i 1961 tildelt et professorat. Han begyndte først at male i større omfang, da han i 1976 stoppede med at undervise på Kunstakademiet, så størstedelen af hans ævred er bemærkelsesværdigt malet fra 1976 og fremefter.

Arnulf Rainer er en af efterkrigstidens få verdenskendte østrigske kunstnere, men han er samtidig en af de mest grænseoverskridende, kontroversielle, innovative og individuelle kunstnere. Bernard Schultze blev født i 1915 og gik på Kunstakademiet i Düsseldorf.

Her blev han tvunget til kun at male portrætter og landskabsmalerier eller anden figurativ kunst, der ikke udfordrede den af Hitler udstukne linje for tilladt kunst. I 1951 malede Bernard Schultze sine første informelle billeder, der lå i forlængelse af traditionen fra de tyske ekspressionister og som i særdeleshed var inspireret af de franske tachister.

Udstillingen bestod af fremragende portrætfotografier af vor tids store kunstnere blandt andet Pablo Picasso, Salvador Dali, Andy Warhol og mange flere. Fotografen François Meyer, begyndte sin samling i 1975, mens han selv arbejdede som fotograf i kunstverdenen.

I 1970'ernes New York lykkedes det ham især at skabe fantastiske portrætfotos, da han fik adgang til mange kunstneres atelierer. Tro mod sin udgangsinteresse i mennesket bag det kunstneriske værk tog han portrætbilleder, som søgte at afbilde forholdet mellem kunstner og værk.

Udstillingen præsenterede en række værker af den østtyske kunstner Klaus Zylla. Værkerne gav et indblik i kunstnerens produktion igennem de seneste ti år. Besøgende oplevede kunstnerens turbulente billedunivers, der spændingsladet bevæger sig mellem figuration og abstraktion – mellem tekst og billede.

Den østrigske kunstner Alfred Haberpointner (er mest kendt som abstrakt skulptør, og han arbejder hovedsagelig i træ. Det bemærkelsesværdige ved hans værker er den følelsesmæssige udstråling, der omkranser skulpturerne.

Haberpointners former er grundlæggende geometriske, men afviger fra faste matematiske formler og grundstrukturer og træder i karakter som kunstige, vibrerende organismer - ikke mindst på grund af deres levende overflader.

Udstillingen gav et facetteret billede af Hundertwassers kunstneriske virke fra 1950´erne til 1990´erne. Han udviklede som kunstner sit eget formsprog, som stod i modsætning til tidens nye strømninger som tachisme og abstrakt ekspressionisme.

Hundertwassers motiver er runde og organiske former, cirkler, spiraler og træer. De står for ham som selve symbolet på livets kredsløb. De poetiske og fantasifulde værker tager beskueren med til en anden verden.

Udstillingen viste grafiske værker fra 14 internationale kunstnere - alle pionerer og sværvægtere inden for den abstrakte kunst. Med kunstnere som Piet Mondrian og Victor Vasarely til danske Richard Mortensen og Robert Jacobsen fokuserede udstillingen på "konkret kunst", som fik sit gennembrud i 1950'erne.

Deres fælles udgangspunkt, ”konkret kunst”, er et formsprog, hvor den konkrete form, farve og geometri er selve kunstens kerne. Den ”konkrete kunst”, der umiddelbart kan forekomme streng og analytisk, rummer formeksperimenter, visioner og verdensanskuelser, som har betydet nye landvindinger for kunsten og bidraget til et nuanceret syn på kunsten i dag.

Udstillingen viste originale farvelitografier (bibelillustrationer) og originale malerier af en af vores moderne tids mest betydningsfulde kunstner: Marc Chagall.Chagalls billeder er fulde af historier. Somme tider fortæller billederne om Chagalls eget liv, andre gange fortæller de om forskellige eventyr eller historier fra Biblen.

Kendetegnende for Chagalls værker er fortælleglæden og kærligheden til livet, der begge lyser ud af hans billeder. Udstillingens anden kunstner var skulptøren Lun Tuchnowski, der har været elev hos den berømte danske kunstner Robert Jacobsen.

Tuchnowski har bevæget sig ud af sin læremesters skygge, og kendetegnende for hans værker er den styrede kraft og vekselvirkning mellem ro og dynamik. Han arbejder fortrinsvist i aluminium, zink og stål, men har også stor kærlighed for træ, beton og gips.

Udstillingen viste den tyske nobelpristager i litteratur Günter Grass fra en anden side; nemlig som maler, grafiker og skulptør. Udstillingen viste akvarellerne fra mappen "Fundsachen für Nichtleser" og tuschtegningerne fra mappen "Zunge ziegen". Derudover kunne man også se ca. 50 litografier, der var Günter Grass´ fortolkning af H.C. Andersens eventyr.

Udstillingen viste ikoner og oliemalerier af Mogens Leander, der har slået sit navn fast som fornyer af den årtusindårgamle iko tradition. Oliemalerierne viste billedflader, der er opbygget af adskillelige lag maling og med indgraveringer, ridser, overmalinger og evt. indprentede tekstsekvenser, der skal give ledetråd og føre til en eventuel senere tolkning.

Det var en unik udstilling med 1960´ernes store ikon inden for popkunsten, Andy Warhol, der i foråret 2004 kunne opleves hos Kulturforum Würth Kolding. Andy Warhol malede popkunstbilleder af Marilyn Monroe, Dronning Margrethe og Campbell´s dåsesuppe

Han eksperimenterede med alt inden for kunsten og forstod bedre end nogen anden kunstner i sin generation at reproducere det moderne liv i kunsten - det moderne liv, som han elskede.

Den internationalt anerkendte billedhugger og tegner Siegbert Amler udstillede bronzeskulpturer, tegninger og grafik i Würth store foyer. Temaerne i kunsten var taget fra livet: Amler laver hovedsageligt værker af mennesker og dyr.

Værkerne tog udgangspunkt i den moderne livsopfattelse eller i Amlers verdensopfattelse, som er bestemt af erfaring gennem mange enkeltoplevelser. Udstillingen omfattede bronzeskulpturer af vilde dyr, mennesker på flugt samt mennesker der udstråler harmoni samt et udvalg af Siegbert Amlers tegninger og grafik.

Det danske kunstpublikum fik med denne udstilling for første gang nogensinde chancen for at opleve værker af den afdøde, østrigske billedkunstner Rudolf Hausner og hans kone Anne Hausner, Rudolf Hausner tilhører pionererne blandt de såkaldte fantastiske realister - en østrigsk kunstretning, der opstod i Wien i 1945, og som senere blev betragtet som karakteristisk for efterkrigstidens østrigske maleri.

Rudolf Hausner blev betragtet som en ener i europæisk kunst. Ikke mindst fordi han i sit kunstneriske arbejde blev "den første mand på en usikker rejse ind i sjælens uransagelige univers", som det rammende er skrevet om ham.

Kulturforum Würth Kolding præsenterede i 2002 en særudstilling af Danmarks verdenskendte billedhugger/kunstner Robert Jacobsen, der ville være fyldt 90 år den 4. juni 2002.

Udstillingen viste knap 100 værker fra starten af 1940'erne og frem til hans død i 1993. Den foldede ikke alene Robert Jacobsens værk ud over tid, men også over de mange genrer, som den store skulptør arbejdede i.

Der blev vist et bredt udsnit af granit- og marmorskulpturer, skulpturer i træ, sortmalede jernskulpturer, jernskulpturer bemalet i stærke farver samt malede glasfade til gouacher og grafik.

Kulturforum Würth Kolding præsenterede den lokale kunstner Annette Berendtsen, der lod sine sprudlende, dragende og pågående farver komme til udtryk i den store foyer. De sidste mange år har Annette Berendtsen levet af sin kunst.

Inspireret af den frie, fabulerende verden, befolket af forskellige fantasivæsener, bliver farver og figurer forløsende frit placeret på lærredet.

Udstillingen hos Kulturforum Würth Kolding hørte til blandt sjældenhederne, da det var den største Chillida-udstilling i Danmark nogensinde. Udstillingen omfattede lidt over 100 værker og repræsenterede hovedsageligt hans grafiske arbejde og et mindre udsnit af hans skulpturer.