Ny Würth-butik åbner i Skovlunde
12.11.2024 | Butikker
Om få dage står en ny, flot Würth-butik klar til at tage imod kunder i Skovlunde. Beliggenheden kunne ikke være bedre, når både områdets og udefrakommende håndværkere skal have hurtig adgang til Würths kvalitetsprodukter.
Når kunderne hos Würth mangler det vigtigste produkt for at kunne komme videre med deres arbejde, er det ambitionen, at der ikke må være mere end 20 minutters kørsel til den nærmeste Würth-butik. Trafikken i Hovedstadsområdet kan hurtigt udfordre den ambition og derfor er vi glade for at have fået mulighed for at åbne ny butik i Skovlunde – midt imellem O3 og O4. Placeringen sikrer nem adgang for områdets håndværkere og omgivelserne tilbyder masser af parkeringsmuligheder.
Intet andet end god kvalitet
Den nye butik er spækket med god kvalitet, hvad enten håndværkerne søger værktøj, befæstelse, kemi- eller sikkerhedsprodukter. Og skulle der være enkelte produkter, som ikke findes i butikkens sortiment, er der mulighed for at bestille hjem direkte fra hovedlageret i Kolding med hurtig levering.
Ved indretningen af butikken er der lagt vægt på, at håndværkerne ud over produkter også kan få faglig inspiration og vejledning via butikssælgerne Line Thestrup og Engin Akkaya.
Würth åbner officielt butik i Skovlunde tirsdag den 16. januar 2024 på adressen Skovlunde Byvej 20A, 2740 Skovlunde.
Würth Danmark A/S forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, værkstedsudstyr, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder i auto-, el-, vvs, metal- og træ/byggebranchen samt det offentlige. Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 600 medarbejdere. I 2023 var omsætningen på mere end 1,1 mia. kr.