Würth giver bud på fremtidens indtjening i autobranchen
07.09.2022 | Auto
Som leverandør og sparringspartner til autobranchen står Würth klar til at understøtte sine kunder med sparring om bl.a. hvor fremtidens indtjening kan komme fra. Et nyt virtuelt univers giver 9 bud på områder, hvor der er potentiale for at øge indtjeningen på værkstedet.
Det har længe været en kendsgerning, at autobranchen er i forandring. Ikke mindst vil eftermarkedet se anderledes ud, fordi bilparken forandrer sig. Samtidig er eftermarkedet i vækst pga. et stigende antal biler og flere kørte kilometer*.
”Würth har et indgående kendskab til autobranchen som leverandør gennem mere end 50 år, og vi ser det som en fælles opgave, at sikre den fremtidige indtjening. I kraft af vores erfaring har vi flere bud på, hvordan vores kunder kan udnytte potentialet i eftermarkedet endnu bedre”, siger Søren Graabach, Markedschef for auto, cargo, agro og bilindretning hos Würth Danmark A/S.
9 idéer til fremtidig indtjening
Som led i at fokusere på fremtidens indtjening i autobranchen har Würth udvalgt 9 områder, som vil være relevante også i fremtidens eftermarked. Det drejer sig bl.a. om undervognen, hjul & dæk, aircondition og bilpleje. ”Nogle af områderne arbejder værkstedet måske allerede med i dag, og her gælder det f.eks. om at tilpasse arbejdsgangen, så man husker at tilbyde den givne service til alle kunder, der kommer på ens værksted. Andre områder kræver investering i nyt udstyr eller indretning af værkstedet. Her står Würth klar som sparringspartner til hvordan værkstedet optimeres,” forklarer Søren Graabach.
Den gode kundeservice
Ikke mindst er der et stort potentiale i at have en dialog med sine kunder om hvordan bilen holdes godt kørende. ”Det er vores erfaring, at bilejerne gerne vil betale for services, som giver dem værdi – det kunne være bedre brændstoføkonomi, kørekomfort, sikkerhed eller mindre dækslid – men mange er uvidende om, at værkstedet kan hjælpe før skaden er sket. Så der ligger et stort potentiale i at informere bilejerne om ekstra services og deres vedligeholdende effekt,” mener Søren Graabach.
Ta’ Würth med som sparringspartner
Det er nu, mens det går godt i autobranchen, at tiden er inde til at værkstedsejerne kigger ind i fremtidens marked og investerer for at ruste sig til fremtiden. Givetvis er mange værksteder allerede i gang med at tænke over spørgsmålet: ”hvordan ser vores forretning ud i fremtiden”. Her bidrager Würth gerne med inspiration og sparring. ”Vi har udvalgt 9 områder, som vi har særlige forudsætninger for at hjælpe vores kunder med. Bl.a. i kraft af vores markedsspecifikke specialister, som hver især står klar med den rette viden og vejledning på netop deres felt. De 9 området har vi synliggjort bl.a. på vores hjemmeside, hvor man kan klikke ind og blive inspireret til hvilke indtjeningsområder der er, når man kommer hele vejen rundt om bilen,” slutter Søren Graabach.
Alle interesserede kan lade sig inspirere på www.wuerth.dk/auto
Würth Danmark A/S forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, værkstedsudstyr, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder i auto-, el-, vvs, metal- og træ/bygbranchen samt det offentlige. Salget sker gennem sælgere, et landsdækkende butiksnet og en webshop.
Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding, beskæftiger mere end 600 medarbejdere og har en årlig omsætning på over 1 milliard.
Würth Danmark A/S er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen mere end 80.000 medarbejdere.