Kun for erhvervsdrivende  

Svær befæstelse: Før, under og efter installationen

Svær befæstelse: Før, under og efter installationen

Få et overblik over hvilke installationsparametre, du skal forholde dig til.

Når du arbejder med svær befæstelse, er der flere faktorer, som er vigtige at overveje før, under og efter installationen.

Før installationen

Inden installation skal du fastlægge miljøet, identificere korrosionsklassen og tage hensyn til vigtige faktorer såsom kantafstanden.

Vælg den rigtige korrosionsklasse

Korrosionsklassen er baseret på Eurocode og bestemmes af bygherres ingeniør. Korrosionsklasser gør det nemt at vælge det rigtige produkt. Hvis du vælger den forkerte korrosionsklasse, minimerer du produktets levetid, og stålet kan ruste. I værste tilfælde kan for eksempel altanen falde ned.

Skal du montere inden- eller udendørs? Er det vådt eller tørt? Koldt eller varmt?

Før du går i gang med installationen, skal du bestemme, om befæstelsen skal bruges i et tørt, indvendigt miljø eller i andre miljøer. Fugt bliver også kaldt for RH-værdi, hvor +80 % er fugtigt miljø. Brug kolonnen EAD i tabellen over korrossionsklasser.

Krav til holdbarhed

Krav til holdbarhed og belastninger

Holdbarheden er oftest mellem 10 – 100 år, og den fastsættes ud fra bygningens levetid. Belastninger bestemmes ud fra rådgiverens eller ingeniørens beregninger af den enkelte løsning til fastgørelse.

Hvad skal der monteres i?

Beton, gips, mursten, letbeton eller måske noget helt fjerde. Når du skal vælge de rigtige produkter til opgaven, skal du vide, hvilket materiale, du skal montere i.

Må der larmes/støves under arbejdet?

Undersøg, om der må støves og larmes, så du kan tage hensyn til det, når du skal planlægge den kommende installation.

De sidste vigtige faktorer

Du skal også tage hensyn til faktorer som produktionsklasser og kvalitet, kantafstand, betondybde, individuel afstand, borediameter og huldimension. Hvis du ikke overholder f.eks. kantafstand, kan vi ikke garantere, at produktet holder til det, som vi lover. Et forkert borehul gør desuden, at produktet ikke kan monteres.

Under installationen

I montagen er det vigtigt at installere efter vores anvisninger, såsom at:

  • Bruge de rigtige bor
  • Rengøre hullet korrekt
  • Bruge det rigtige tilspændingsmoment

Efter installationen

Til sidst skal der styr på dokumentationen. Dokumentationen på den befæstelse, som bliver brugt i installationen, er altid tilgængelig på vores hjemmeside. Hvis vi har foretaget trækprøver, sender vi trækprøverapporter. Dette sikrer en kvalitetssikring af befæstelsen.

Vil du vide mere om svær befæstelse?

Vi har samlet et overblik over de anbefalede produkter, du skal bruge til svær befæstelse.

Brug specialisten

Vores specialister står altid klar til at hjælpe dig med at opfylde kravene.

 

Nyeste artiker

Guide: Læg en lydstrategi, der overholder lydklassen

23-09-2024I Bygningsreglementet (BR18) i DS 490 finder du lydklasser, som angiver kriterierne for akustisk kvalitet, herunder grænseværdier for luft- og lydisolation, trinlydniveau, efterklangstid og indendørs støj fra trafik samt tekniske installationer.

Læs mere

Værd at vide om fugtstrategi i træbyggeri

09-09-2024Det er et krav, at der udarbejdes en fugtstrategi. Bygherren er ansvarlig for sine bygninger og dermed også for fugtstrategien. En fugtstrategi reducerer antal fejl, og det nedbringer byggetiden og omkostninger.

Læs mere

Nye regler: Sådan får du autorisation til arbejde med asbest

22-08-2024Pr. 1. januar 2025 skal du have autorisation for at kunne arbejde med asbest. Læs mere om de nye regler, og hvad de betyder for dig.

Læs mere

Nyhedsbrev

 

TIlmeld dig Nyhedsbrevet

Få fingrene først på eksklusive nyheder og skarpe tilbud! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af den nyeste viden.