Kun for erhvervsdrivende  

Hvordan vælger du de rigtige værnemidler?

Hvordan vælger du de rigtige værnemidler?

Hvilke værnemidler skal du som arbejdsgiver stille til rådighed for dine medarbejdere? Hvad skal du være opmærksom på, når du indkøber værnemidler? Og helt præcist hvilke skal du vælge, så de lever op til de gældende lovgivningskrav og dine medarbejderes behov? Det kan du blive klogere på, hvis du læser med her.

Som arbejdsgiver har du pligt til at planlægge og tilrettelægge dine medarbejderes arbejde, så de kan udføre deres opgaver uden risiko for deres sikkerhed og sundhed. I det omfang, det er muligt, skal risiciene begrænses mest muligt og helst helt fjernes, fx vha. af tekniske eller organisatoriske løsninger.

I praksis vil det dog ofte være nødvendigt, at medarbejderne bruger personlige værnemidler for at beskytte dem mod risici, der ikke kan fjernes på anden vis. Når det er tilfældet, har du som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at medarbejderne får stillet de nødvendige værnemidler til rådighed.

Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre at værnemidlerne:

  • Yder den tilsigtede beskyttelse
  • Ikke medfører unødige gener
  • Ikke forringer virkningen af eventuelle korrigerende hjælpemidler, som medarbejderne anvender, fx ift. syn og hørelse
  • Passer til den medarbejder, der skal bruge dem, om nødvendigt efter tilpasning
  • Er egnet til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet
  • Bliver udvalgt under hensyntagen til ergonomiske forhold og den enkelte medarbejders helbred

I tilfælde, hvor det er nødvendigt at bruge flere forskellige værnemidler, fordi medarbejderen skal beskyttes mod flere forskellige risici samtidigt, skal værnemidlerne kunne kombineres, uden at nogen af de enkelte værnemidler mister noget af deres virkning i forhold til de risici, de skal beskytte medarbejderen imod.

Dine medarbejdere har pligt til at anvende de påkrævede værnemidler, men som arbejdsgiver er det din pligt at sikre, at de reelt også bliver anvendt i praksis; fra arbejdet påbegyndes til det afsluttes. Herudover er det dit ansvar at sikre, at dine medarbejderne ved, hvordan de skal bruge værnemidlerne og er oplyst om konsekvenserne ved ikke at gøre det.

Maske

 

Hvilke værnemidler skal dine medarbejdere anvende?

Hvilke værnemidler dine medarbejdere skal anvende, afhænger altid af den konkrete situation. Hvilke risici bliver de udsat for? Hvor længe bliver de udsat for dem? Hvordan udføres arbejdet? Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der på arbejdsstedet ud over værnemidler osv. Herudover er der naturligvis også en del lovgivning, du skal være opmærksom på.

Det er derfor ikke muligt at give et fuldstændigt entydigt svar på, hvilke værnemidler, der er de rigtige at bruge ved en bestemt opgavetype, for det svar, der er det rigtige i det ene tilfælde, vil ikke nødvendigvis være det i det andet.

 

Vil du vide mere om valg af værnemidler?

At der ikke kan gives et fuldstændigt entydigt svar på, hvilke værnemidler, der er de rigtige at bruge ved en bestemt opgavetype, betyder dog ikke, at det behøver at være vanskeligt at finde frem til de rigtige værnemidler. Hos Würth har vi nemlig udarbejdet et produktkatalog, der ud over at præsentere vores udvalg af værnemidler også giver dig et godt overblik over den vigtigste lovgivning inden for de enkelte værnemiddelområder samt masser af gode råd og overskuelige guides. Med kataloget ved hånden er du derfor rigtig godt hjulpet, når du har brug for at finde ud af, hvordan du beskytter dine medarbejdere bedst muligt og overholder den gældende lovgivning på området.

 

Nyeste artiker

Sådan bruger du brandhæmmende akryl

21-11-2024Den brandhæmmende akryl forhindrer spredning af brand og røg gennem fuger, åbninger og omkring tekniske gennemføringer i brandklassificerede vægge og etageadskillelser i op til 4 timer. Læs mere om hvordan du bruger produktet fra klargøring til påføring.

Læs mere

Hold varmen uden at miste grebet

07-11-2024Vælg en vinterhandske i de rigtige materialer med de nødvendige funktioner. Vi guider dig til, hvad du skal kigge efter.

Læs mere

Fra påføring til hærdning af fugemasser

24-10-2024Du får blandt andet tips til, hvordan du opnår det bedst mulige slutresultat.

Læs mere

Nyhedsbrev

 

TIlmeld dig Nyhedsbrevet

Få fingrene først på eksklusive nyheder og skarpe tilbud! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af den nyeste viden.