3. Det, du skal bruge, tæt på
Turen efter skruerne kan blive dyr, hvis du skal køre efter dem. Det koster værdifuld arbejdstid. Når du har det, du skal bruge tæt på, så sparer du tid.
Du kan eksempelvis have en container på byggepladsen, som har det, du skal bruge. Det er vigtigt, at containeren har det rigtige indhold, og at du nemt og hurtigt kan finde det, du skal bruge. Ellers ender det med, at du bruger for meget tid på at køre efter det, eller at du bruger spildtid på at lede på byggepladsen. Det er også vigtigt at undgå svind, så husk at låse containeren af.
For mange ture fra containeren og til din arbejdsstation er også en tidsrøver. Hvis du skal bære mange ting frem og tilbage, er en servicevogn en oplagt mulighed. Fyld den op med alt det, du skal bruge fra containeren og nøjes med én tur til din arbejdsstation. Hvis du skal bruge servicevognen med det samme indhold dagen efter, kan du nemt låse den inde i containeren, når du har fyraften.