Indret dit værksted med gode arbejdsprocesser
Indretningen af dit værksted har betydning for dit daglige arbejde, fordi selv små justeringer kan være med til at nedbringe din spildtid og dit ressourceforbrug. Den tid og de ressourcer kan du eksempelvis bruge på andre opgaver, som giver mere værdi.
Vil du optimere dine arbejdsprocesser på værkstedet? Du kan kigge på hele værkstedets indretning med placering af de forskellige områder, kaste et kritisk blik på din arbejdsstation og indføre tidsbesparende tiltag på lageret.

