Skrueoverblik: De perfekte skruer til dig, der arbejder med træbyggeri
Skruer er en ideel fastgørelsesmetode til CLT (Cross Laminated Timber) og spiller en vigtig rolle i at skabe solide og pålidelige forbindelser i trækonstruktioner. Der findes 8 forskellige skruehoveder, 3 typer af gevind, både del- og fuldgevind, samt 2 forskellige spidser, der er designet til at opfylde forskellige behov og krav. Læs her, hvilke skruer er egnede til hvilke opgaver.
Et skruehoved er ikke bare et skruehoved
Skruehovedet spiller en stor rolle i fastgørelsen af elementerne. I større byggerier vælger ingeniøren det rette skruehoved på baggrund af nøje udregninger af belastning, trækkraft og andre tekniske specifikationer i konstruktionen. Dette er afgørende for at sikre, at skruerne kan fastgøre elementerne på en sikker, pålidelig og holdbar måde samtidig med, at skruerne opfylder de nødvendige dokumentationskrav.
Vælg den rigtige gevindtype
Når du skal vælge gevindtype, er det vigtigt at tage højde for den specifikke opgave. Du skal overveje, om elementerne skal trækkes sammen eller blot fastgøres ved at bruge f.eks. et beslag. Hvis du anvender den forkerte gevindtype, kan det resultere i, at konstruktionen ikke bliver godkendt, da gevindtypens data og udtræksværdier ikke opfylder kravene til byggeriet.
Integreret skaftfræser
- Gør iskruning lettere og skaber mindre friktion
- Skaftfræsernes unikke geometri reducerer risikoen for, at materialet revner under installationen
Asymmetrisk gevind - ASSY 4 A4
- Enkelt gevind for et højere brudmoment
- Forstærket, asymmetrisk gevind for højere styrke i hårdt træ
Asymmetrisk gevind - ASSY 4
- Højere udtræksværdi og lavere risiko for overspænding af skruen
- Forstærket, asymmetrisk gevind for bedre kraftoverførsel i hårdt træ
To typer af gevind
Der findes to typer af gevind i byggerier. Disse er delgevind og fuldgevind. Det er afgørende at følge ingeniørens forskrifter og anvende de skruer, der er angivet, da byggeriet ellers kan risikere at blive afvist under godkendelsesprocessen.
Delgevind er som hovedregel en trækskrue og fuldgevind er som hovedregel en fastgørelsesskrue.
Delgevind
- Til træ/træ samlinger
- Er designet til at trække træet sammen
Fuldgevind
- Til træ/træ og stål/træ samlinger
To forskellige spidstyper
Spidsen på skruen er meget vigtig. Når du bruger den rigtige spids, flækker træet ikke.
Spidsen er enten lavet til at fjerne træet eller til at skubbe træet til side, så der bliver plads til skruen. Derved får kærven den styrke, der skal til, for at holde elementerne sammen.
Borespids
- Der kræves ingen forboring, hvilket minimerer risikoen for, at træet revner eller flækker
- Muliggør iskruning med kort kantafstand
Spids med fræseben
- Lettere iskruning
- Fræsebenene minimerer risikoen for, at træet flækker
Bliv en del af Würth
Bliv klar til dine opgaver med det store produktsortiment og vælg mellem flere bestillings- og leveringsmuligheder, inklusiv Click & Collect. Du kan også få lidt ekstra i kurven, bruge faglige input til din opgaveløsning og gøre en god handel med skarpe tilbud.